Ting til puslebordet #1

indeholder reklame
Hvis du ikke har de ting til puslebordet, du faktisk har brug for, kan det hurtigt blive en frustrerende og besværlig opgave at skulle skifte ble, og noget der bare skal overstås.
Det kan være stressende og frustrerende både for dig og din baby, og det fjerner lidt af den hyggelige stemning, som ellers kunne være der i de små daglige rutiner.
Når alt derimod er godt organiseret og inden for rækkevidde – bleer, vådservietter, creme, rene bodyer og måske endda en lille legeting – bliver pusletiden meget mere afslappet og hyggelig. I stedet for at føles som en pligt, bliver det et roligt øjeblik, hvor du kan have nærvær og kontakt med din lille guldklump.
Min erfaring
Efter vi fik lillebror, har jeg ændret opsætningen ved puslepladsen flere gange – og jeg tror faktisk stadig ikke, jeg er helt færdig. Jeg har både tilføjet og fjernet ting, alt efter hvad der gav mening i hverdagen. Til sidst endte jeg faktisk med at købe nogle nye opbevaringskasser, mest fordi jeg gerne ville have, at det så lidt mere ordentligt ud, men også fordi det bare gør det hele så meget nemmere.
Inden jeg fødte, troede jeg ellers, at jeg havde styr på det hele. Jeg havde jo prøvet det før. Jeg gjorde alt klar, købte ind, sorterede og tænkte, at nu var jeg helt forberedt. Men jeg blev virkelig overrasket over, hvor meget man egentlig glemmer fra første gang. Alle de små rutiner og tricks, som dengang føltes helt naturlige, var pludselig væk.
Det tog lidt tid at finde rytmen igen – især nu, hvor der er to børn at tage sig af – men stille og roligt begyndte det hele at falde på plads. Og det føles faktisk ret dejligt.
Mine 5 musthaves til puslebordet #1
Bleer
Vores dreng er lang og smal, så Libero Touch passer ham perfekt. MEN – jeg er lidt for nærig til at give så mange penge for dem, så vi blev anbefalet at prøve Grøn Balance, som man kan købe i Meny. De minder utrolig meget om Liberos; de har også elastikken bagpå, så de sidder rigtig godt. Vi har prøvet mange forskellige, men Grøn Balance bleerne passer helt klart bedst til vores søn.
Vådservietter eller skumklude
Der er lidt delte meninger om, hvad der er bedst. Herhjemme bruger vi vådservietter – både hjemme og når vi er ude. Det er bare det, der fungerer bedst for os.
Vatrondeller og Olivy
Det brugte vi til vores store pige, og vi bruger det stadig til lillebror. Olivy er simpelthen fantastisk at bruge efter hvert bleskift som forebyggelse mod rød numse.
Det er et dansk mærke uden parfume og farve. Vi har haft en lang periode, hvor lillebror havde tynd mave, og jeg er ret sikker på, at det er Olivy, der har reddet os fra en meget rød numse. En anden ting jeg virkelig elsker ved Olivy er, at det kan bruges alle steder – også i de små hudfolder babyer har. Det kan bruges af både store og små, og det er virkelig blevet et hit hos os at have stående ved puslebordet.
Puslepude
Vi har faktisk gemt vores puslepude fra vores store pige, fordi den er virkelig god, og vi gerne ville genbruge noget, der allerede fungerer perfekt. Det er Leander Matty puslepuden, som både er blød og behagelig at lægge baby på, men samtidig har en overflade, der er nem at tørre af efter et bleskift. Jeg synes, det gør en kæmpe forskel, at puslepuden er stabil og komfortabel, så baby ligger godt, og man selv ikke skal bekymre sig om, at det hele bliver ubehageligt eller rodet under skiftet. Den har simpelthen gjort puslerutinen meget mere afslappet herhjemme.
D-dråber
D-dråber skal baby have hver dag fra cirka 14 dage gammel, og det kan faktisk godt være lidt svært at huske i starten, fordi alting går så hurtigt, og man har så mange andre ting at tænke på. Vi har derfor valgt at have dem stående ved puslebordet, så de bliver en naturlig del af vores morgen-puslerutine. Det gør det meget nemmere at få husket dem hver dag, uden at skulle lede efter flasken eller tænke “havde jeg nu givet dem i dag?”. D-dråber kan desuden være lidt af en jungle at finde rundt i, fordi der findes forskellige typer med forskellige olier. Vi oplevede, at vores lillebror nogle gange fik ondt i maven, indtil vi skiftede til en anden type olie – og det gjorde en stor forskel. Derfor vil jeg klart anbefale at placere dråberne et sted, hvor de altid er nemme at nå, og ikke mindst at finde den type, som passer bedst til din baby.
Blespand
Den blespand, vi bruger, hedder Tommee Tippee Twist & Click, og den er simpelthen genial. Den fungerer med specielle poser, hvor man lægger den beskidte ble ned, og når man drejer toppen, snor posen sig rundt om bleen, så lugten bliver lukket inde. Det betyder, at man slipper for den ubehagelige lugt, som ellers hurtigt kan sprede sig, især hvis man har flere børn. Jeg kan godt lide, at den er nem at bruge med én hånd, for ofte står man jo med en baby i den anden arm. Den har virkelig gjort bleskiftning og oprydning efter bleer meget nemmere og mere overskuelig herhjemme, og jeg ville ikke undvære den ved puslebordet.
Vigtige ting ved puslepladsen
Hvis du har bleer, vådservietter eller skumklude, vatrondeller og Olivy, en puslepude, D‑dråber og en blespand, så er du efter min mening rigtig godt dækket ind. Det er i hvert fald det absolutte minimum for os at have ved puslepladsen.
Jeg håber, du kan bruge min lille liste over ting, der for mig er need to have til puslebordet.
Kærlig hilsen
Stephanie

